Baggrunden
Midt under kvindeoprøret i 1970'erne ønskede tre unge kvinder på 17-18 år at gøre noget for at forbedre voldtægtsofres retsstilling. De var engagerede i Rødstrømpebevægelsen og dannede den gruppe, der senere blev til Foreningen Joan-Søstrene. Idéen var at tilbyde rådgivning og støtte til ofre for seksuelle overgreb - både juridisk, psykologisk og socialt. På baggrund af den viden de fik i forbindelse med rådgivningen, skulle foreningen også arbejde kvindepolitisk for at ændre samfundets holdning, de sociale vilkår for ofrene og lovgivningen på området. Dette er stadig foreningens formål.
Baggrunden for de unge kvinders initiativ var en dom i en konkret voldtægtssag, som på daværende tidspunkt havde givet anledning til en del medieomtale, fordi gerningsmændene blev idømt meget lave straffe. Begrundelsen for de lave straffe var ifølge dommen den, at voldtægtsofferet tidligere havde haft et seksuelt forhold til en af gerningsmændene. De tre unge kvinder fandt dommen urimelig og besluttede altså at gøre noget ved retssystemet og samfundets tilgang til sådanne overgreb. De fik hurtigt tilslutning fra andre kvinder, der ligeledes var interesserede i at gøre noget for volds- og voldtægtsofre, og i oktober 1976 var rådgivningen en realitet.
Hvorfor "Joan"?
Oprindeligt kaldte foreningen sig "Kvinder-til-Kamp-mod-Vold-mod-Kvinder", men ændrede efter et par år navn til "Joan-Søstrene". Navnet Joan kom fra den sorte amerikanske kvinde, Joan Little, der i 1970'erne sad fængslet i USA for væbnet røveri. Hun blev i sin fængselscelle forsøgt voldtaget af en hvid fængselsbetjent, men slog ham ihjel med en issyl i selvforsvar. Joan Little blev derefter tiltalt for overlagt manddrab, men fik massiv støtte fra den sorte amerikanske borgerrettighedsbevægelse Black Power og den amerikanske kvindebevægelse. Retssagen endte med, at hun blev frifundet. Joan Little kom derfor til at stå som symbol for kvinders ret til at kæmpe og til ikke at skulle acceptere overgreb uanset under hvilke forhold.
Hvorfor "søstrene"?
Nej, vi er ikke biologiske søstre - og heller ikke nonner! Men i 1970'erne opfattede kvinderne i kvindebevægelsen sig som "søstre", der gav hinanden hjælp, støtte og sammenhold. På netop den måde så de "oprindelige" søstre også sig selv. Og sådan ser vi det faktisk stadig, også selvom betegnelsen "søstre" måske er gået hen og blevet noget forældet.
Hvor?
Efter Dannerhusets besættelse i 1979 flyttede foreningen til Dannerhuset i Nansensgade, hvor Joan-Søstrenes rådgivning var hjemmehørende indtil juli 2020. Joan-Søstrenes rådgivning foregår på nuværende tidspunkt i Kvindernes Bygning c/o Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsens Gade 8-10, 1153 København K.
Foreningens arbejdsområder var fra starten vold og voldtægt. I 1982 blev incest inddraget under foreningens arbejdsområde. Det skyldtes, at Joan-Søstrene gennem rådgivningen havde erfaret, at en del volds- og voldtægtsofre havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. I 1990 begyndte Joan-Søstrene også at arbejde med seksuel chikane.